Vaerdig afsked med Saigon , fantastisk entre i Mui Ne.

Ho Chi Minh City reconsidered
Hvor den foerste aften i Ho Chi Minh City (HCMC) var praeget af stress, soevnunderskud og akut anfald af kontrolbehov, saa blev vores anden dag noget mere behagelig. Vi valgte at bestille en busbillet videre, men idet den busse foerst koerte ved aftentid, var der rig mulighed for at genvinde fatningen og indtage Saigondistriktet. Vi tog paa en 4 km vandretur igennem en del af den indre by. Her passerede vi de obligatoriske turistspots. Ganske interessant, men varmen overtrumfede ethvert forsoeg paa at fordybe sig i nogle af sights'ene. Da vi gennembloedte af sved gjorde holdt i en park, blev vi "interviewet" af en universitetsunderviser og hans elev. De var ude for traene engelsk, og spurgte os bl.a. 'Why are you here now, it's way too hot'
- SANDT, varmen var virkelig ved at vaere et problem i HCMC, det kan ikke sammenlignes med noget vi tidligere har oplevet, men alligevel er det en stor del af oplevelsen. Det var paa et tidspunkt saa slemt, at en dame jeg koebte nogle badeshorts ved, troede jeg var syg, fordi sveden haglede af mig i et saadant tempo, at jeg knapt selv kunne forstaa hvad der foregik.
Varmen krydret med den haesblaesende trafik gav os modet tilbage, alene vi overlevede det. :-)
Alt i alt var det en hyggelig dag, hvor rejselysten for alvor meldte sig.

Mui Ne
I HCMC forsoegte vi flere gange at finde et hostel i Mui Ne, og det lykkedes foerst til kort inden afrejse at finde et guesthouse. Men pga. at vi fik en af vores "sdste" prioriteter, var forventningerne heller ikke saerligt store. Derfor kom det meget bag paa os, da vi ankom kl. 1.20 om natten, at vi fra vores laekre over-standard vaerelse kunne hoere boelgerne bruse. Vi fik et indtryk af at vi burde se frem til synet der ville moede os soendag morgen.

... og det holdte vand!
Denne soendag har vaeret en fantastisk dag. Stranddaseri, vandretur, hyggelig middag og ikke mindst tropiske shakes og frugter.
Da vi havde faaet sen morgenmad, gik vi ivrigt til hvert vores projekt. Rune har tilbragt dagen ved vores "private" strand. Laesning, afslapning.... og afslapning.
Jeg valgte at gaa paa udkig efter et haandklaede og nogle badesandaler. Og selvom den mission gik 100 % i vasken fik jeg mig alligevel en kaempe tur paa opleveren. 12 km vandretur / loebetur igennem diverse smaa landsbyer med mindst ligesaa diverse mennesker og dyr, gav et fantastisk indtryk. Da jeg endelig kom frem til markedet holdt det soendagslukket og fuldstaendig gennemsvitset maatte jeg tage en motorcykel retur. Det er i sig selv ogsaa en oplevelse, specielt for mig som ikke har nogen scooter/knallerterfaring. Og selvom jeg havde, ville jeg nok vaere maaloes over tempoet og moensteret i trafikken her - med andre ord, deres trafikke er et rendyrket anarki.
Her til aften har vi for den naette sum af 8 danske kroner faaet dejlig kaffe, "multifruit shake", internet og dragonfruit. Kan det blive bedre end det her? I saa fald bliver det i morgen!


Planer
Vi har snakket om, at det foerst er nu vi virkelig foeler vi har ferie. Efter et skyl i det dejlige vand, gik det op for os begge, at vi er frie. Derfor kunne vi ogsaa nemt tilbringe mange dage i Mui Ne. Vores umiddelbare plan er dog at tage afsted til Nha Trang tirsdag aften eller onsdag morgen (endnu en badeby, men lidt mindre privat og rolig, lidt mere turisme og party).
I morgen er der doemt morgenloebetur til solopgang, efterfulgt af cykeltur til Sand Dunes, sandbanker naer kysten. Vi ser frem til en dejlig cykeltur og kaelkeri i sandet!

At miste kontrollen...
Det var svaert at overskue tabet af min pung den foerste aften. Vi havde knap sat foedderne i HCMC foer den var vaek.
Jeg vil ikke sige at jeg ser det som en fordel nu, men det har bestemt forbedret visse ting ift. den resternede tur. Foerst og fremmest er det oplagt at budgettet holdes nede :-)
Dernaest er det som om at min indre kontrolfreak er sat ud af spil, og det ser jeg som en fordel paa en rejse op igennem et saa haesblaesende land. Vi er selvfoelgelig opmaerksomme, men der er bare visse ting man ikke kan forhindre. Nu kan vi laene os tilbage os se hvad resten af turen byder paa, uden at skulle gaa og vente paa at miste kontrollen. Det er uundgaaeligt at det sker, og jo foer man indser det , jo bedre. Derfor er det jo ikke vaerst at indse det efter en time.
Desuden kunne man jo med lidt god vilje paastaa at der er lidt Cristopher McCandless over at miste / bortgive sine id-kort og miste singe penge. ;-)


Det var en ORDENTLIG smoere, saadan gaar det nogen gange - men yderst sjaeldent fra nu af :-)