fredag den 4. juli 2008

Rejseplanen

Eftersom den grove rejseplan er fastlagt, vil det jo være passende at afsløre den:
Turen begynder allerede ved Kolding St. og efter en times togtransport finder første "grænseoverskridende" oplevelse sted. Skifte på Padborg St. og krydsning af den dansk-tyske grænse. Hele denne passage kom med for at gøre plads til joken (hvis nogen fangede den). I kan ligeså godt vænne jer til den desperate, uformelle og platte tone. Ok?

Vi ankommer med tog til Hamburg Hauptbahnhof ca. 4 timer inden vi skal flyve fra lufthavnen i Hamburg. Tiden vil vise om Runes tyskkundskaber kan redde os to billetter til den 8 km lange strækning der forbinder de to punkter. Jeg, René, har stor tiltro til min rejsemakker.

8. juli: Hamborg - Dubai
Én nat i en af de rigeste arabiske emirater - Dubai. Wow, eventyret tager form.

8. juli: Dubai- Bangkok (ankomst d.9. juli).
Som Rune skrev i et tidligere indlæg, forventer vi at blive holdt i hånden hele vejen igennem Bangkok. Torsten Nielsen og Malene Eriksen er på forhånd taget afsted for at rekognoscere forholdene i Det Vilde? Østen? (eller indsæt valgfri pendant til Det Vilde Vesten, jeg kunne ikke finde på noget)

11. juli: Bangkok - Ho Chi Minh City
We're on our own....


Hjemrejsen (mere følger -forhåbentlig, gysermelodi....)
11. august: Hanoi - Bangkok
12. august: Bangkok - Dubai
12. august: Dubai - Hamborg
12. august: Hamborg- Vonsild

Ingen kommentarer: