Mount Fansipan

Paa torsdag begynder turens stoerste fysiske udfordring / udfoldelse. Vi har aftalt at tage paa et 3 dages trek til toppen af Indokina, i samarbejde med en guide, Sonny, som vi fik anbefalet af andre rejsende vi moedte i Nha Trang. 3 dages trekket skal eftersigende vaere ret fysisk kraevende, hvad det saa daekker over paa vores smerteskala, skalblive ret saa interessant at finde ud af. En irer, John, som netop havde besteget bjerget, da vi snakkede med ham, fortalte at Fansipan var det haardeste han hidtil havde proevet, og det er endda med bjerge som Mont Blanc paa CV'et, saa der venter helt sikkert en ordentlig mundfuld.

Det der goer bjerget anderledes og haardere end andre bjerge iflg. John, er kombinationen af ekstremt stejle, glatte og forskellige underlag. Vi har oven i koebet valgt den svaereste tid paa aaret, regntiden. Derudover er det ikke muligt at se hvor langt man er fra toppen, da hele trekket (paanaer toppen) er tropisk skov. Baade op- og nedstigningen er kraevende fordi det ikke er konstant op eller ned. Der er ogsaa smaa bakker paa nedturen. Ikke desto mindre ser vi begge MEGET frem til torsdag - og ikke mindst loerdag eftermiddag naar vi lander i Sapa igen.

I dag, tirsdag, var vi ude paa vores foerste lille trek (4 timer), og det var saa smukt - men mindst ligesaa haardt. Vi havde planlagt at starte blidt, men vi valgte at gaa lidt offroad (laes: af kortets anbefalede rute) . Det var virkelig haardt, og vi fik en f0rsmag paa hvad den tropiske regn kan goere ved underlaget og kraefterne. Saa vores proevetrek gav en blanding af blod paa tanden og en smule blodigt opkast ;) Ej, vi har det godt, trods lidt oemme ben. Men ingen tvivl om at spaendingen nok skal komme inden torsdag. Jeg, Rene, regner staerkt med at laene mig op af Runes erfaring fra Kilimanjarobestigningen. Desuden satser jeg paa at mine ben vokser 10-15 cm i laengde inden afgang, for det ville vaere lidt sjovere, hvis mine skridt ikke svarede til 0.85 af Rune Schlossers skridtlaengde - som for at klarificere det helt, er den laengde et skridt med benene er - ikke noget fraekt eller klamt i det (som Rune ellers antyder her ved siden af mig).

Men men men... Vi er begge klar paa lidt fysisk udfoldelse her inden den sidste halvanden uge. Pt laeser jeg Into Thin Air, som jeg laante af Rune. Bogen handler om en tragisk ulykke under en bestigning af Mt. Everest i 1996. Den saetter den relative lille hoejde vi skal op i, i et lidt mere lykkeligt perspektiv, samtidig med at den vaekker den indre trekker. En virkelig god, spaendende og tragisk bog, som vi begge kan anbefale - men det var vist en sidebemaerkning.

I morgen skal vi paa en relativ nem Mountainbiketur, saa vi ikke er for traette torsdag morgen.

Om Fansipan og vores tur:

• Fansipan er Indokinas hoejste bjerg.
• Paa klare dage er der udsigt til Kina.
• Summit 3143 meter = 10311 fod
• Ascent udgangspkt: 1100 meter over havoverfladen.
• Dvs. 2000 meters "klatring"
• Fordelt paa hhv. 4, 8 og ? timer paa dag 1,2,3.
• Lejr v. 2200 m.
• Mad? Tjaa, vi skal vist proeve vandboeffelkoed, som er det lokale hit i bjergene.