Jeps det rigtig folkens, saa er Halong Bay turen overstaaet. Den gik hurtigt, rigtig hurtigt maa man sige. Men til gengaeld saa var det sikkert fordi, at den faktisk var ret saa god, fed, spaendende, nervepirrende, smuk, betagende, underlig, truende og sjov.
Heh, ja det er mange ting paa en gang, men alle disse folelser har vaeret tilstede i lobet af de tre dogn vores tur varede. Halong Bay var det man havde forventet, et absolut fantastisk og imponerende sted, med de smukkeste blaa vand, samt klippestykke der popper op over det hele, mere eller mindre ud af det blaa. Derudover er varndet i Halong Bay, blaat, varmt og ufatteligt dejligt at bade i, saa det blev udnyttet til fulde.
Tommelfinger regel nummer 1: Naar man baade sejler i en kajak og klatre paa bjergsider, saa folges det altid af en tyfon.
Ja, forste dagen blev der ogsaa sejlet i kajak, hvilket viste sig at vaere en af de helt store overraskelser. For kajakturen bod paa nogle imponerende aflukkede bugter, der kun kunne naas gennem nogle grotter ved lavvande. Personligt gjorde det et stort indtryk, og jeg havde paa fornemmelsen at det ogsaa gav et stort indtryk paa min kompagnon Hr. Cordtz (som i ovrigt har et stort talent for kajakroning!). Forste dagen afsluttede vi paa baaden, hvor vi ogsaa overnattede i nogle smaa, men dog rigtig fine kahytter.
Saa bod vores naeste store oplevelser, med lidt mere adrenalin i kroppen. Det var nemlig denne hersens Rock-climbing der skulle overstaas. Med en 4-5 fulderfarne mennesker der SERIOST kunne det der med at klatre paa bjerge (den ene gik under navnet - 'The Climbminator' med tilhorende tysk/engelsk/Schwarzeneggersk accent), folte vi os rimelig sikre i deres haender, paa deres ganske fantastiske 'the beach' agtige omgivelser. 3 forskellige klippevaegge kunne det blive til, for vi skulle videre, og efter det var der erfaret, at klippeklatring faktisk er ret sjovt. Virkelig virkelig haardt, men dog noget vi begge snakker om at prove, under lidt mindre klippeagtige vaegge i DK. Fantastisk sjovt.
Vi havde egentlig to klatringer tilbage (saadan at vi havde 5 forskellige vaegge), men det var saa her at kombinationen af kajak og klatring aabenbart skulle ende ud i en storre oplevelse. For efter at have iagttaget vores instruktorer klatre op og fastgore vores reb, paa ganske imponerende vis, brod regnhelvede pludselig ud. Tordenvejret begyndte at buldre og lynene begyndte at flyve omkring os. I forbindelse med det skal det lige siges, at jeg aldrig har set nogen komme saa hurtigti op af en klippeside for, vores instruktorer floj op, for at faa rebene ned, klatrereb maa nemmerlig ikke blive vaade.
Naa, vi evakuerede til vores baad for torvejr. Vejret skulle desvaerre forblive i sin relativt daarlige stand resten af turen. Vi ankom til en Cat Ba Island kort efter uvejrets korte ophold, hvor vi overnattede under fine omstaendigheder, men desvaerre for os begge to med en forkolelse og for mit eget vedkommende en smule influenza.
Men men men, det skulle ikke vaere enden paa turen og paa dette indlaeg. Nae, vi skulle nemlig dagen efter modes kl. 7 til morgenmad for at komme afsted i god tid med baad. Men allerede her startet en lang raekke af ventetimer der skulle vise sig at blive mangedoblet. Da bussen endelig ankom, og vi kom til havnen hvor vi skulle sejle, maatte vi paent se paa mens vores guide diskuterede med de lokale myndigheder der simpelthen havde lukket for al udsejling fra havnen, pga. vores tidligere uvejr, som efter sigende skulle vaere en tyfon der ville ramme senere samme dag, paa vores destination. Derfor havde myndigheder lukket for havnen i Cat Ba til Halong City. Saa vi maatte paent vende om, men halvvejs til vores hotel, vendte bussen om igen tilbage til havnen af uransagelige aarsager. Blot for at vente paa, at vi igen korte til vores hotel. Her sorgede de dog godt for os, selvom en tyfon jo naeppe kan tages paa deres skuldre, saa var det rart med lidt omsorg (og frokost) fra dem. De havde dog fundet vores vej vaek fra oen. Tyfonen skulle ramme kl. 17, og klokken var paa dette tidspunkt ca. 13, derfor var det med en vis usikkerhed vi drog afsted mod en anden havn mere sydligt.
Vores bekymringer viste sig dog at vaere ganske unodige, for fra den havn gik det slag i slag til fastlandet, hvor vi endelig havnede i vores bus. Faa bekymringer havde vi dog undervejs, for det er sjaeldent at man ser et helt laguneblaat hav forvandles til en stor brun smore. Det saa ret faretruende ud. Men vi lob fra tyfonen med overlegen hastighed, saa vi var ikke engang nervose paa noget tidspunkt (eller?).
God tur. Mens resten af dagene skal spenderes her i Hanoi, med afslapning afslapning og mere afslapning. Det blir fantastisk. Jeg lover i ovrigt at der komme nogle billeder til dette indlaeg inden laenge.
Heh, ja det er mange ting paa en gang, men alle disse folelser har vaeret tilstede i lobet af de tre dogn vores tur varede. Halong Bay var det man havde forventet, et absolut fantastisk og imponerende sted, med de smukkeste blaa vand, samt klippestykke der popper op over det hele, mere eller mindre ud af det blaa. Derudover er varndet i Halong Bay, blaat, varmt og ufatteligt dejligt at bade i, saa det blev udnyttet til fulde.
Tommelfinger regel nummer 1: Naar man baade sejler i en kajak og klatre paa bjergsider, saa folges det altid af en tyfon.
Ja, forste dagen blev der ogsaa sejlet i kajak, hvilket viste sig at vaere en af de helt store overraskelser. For kajakturen bod paa nogle imponerende aflukkede bugter, der kun kunne naas gennem nogle grotter ved lavvande. Personligt gjorde det et stort indtryk, og jeg havde paa fornemmelsen at det ogsaa gav et stort indtryk paa min kompagnon Hr. Cordtz (som i ovrigt har et stort talent for kajakroning!). Forste dagen afsluttede vi paa baaden, hvor vi ogsaa overnattede i nogle smaa, men dog rigtig fine kahytter.
Saa bod vores naeste store oplevelser, med lidt mere adrenalin i kroppen. Det var nemlig denne hersens Rock-climbing der skulle overstaas. Med en 4-5 fulderfarne mennesker der SERIOST kunne det der med at klatre paa bjerge (den ene gik under navnet - 'The Climbminator' med tilhorende tysk/engelsk/Schwarzeneggersk accent), folte vi os rimelig sikre i deres haender, paa deres ganske fantastiske 'the beach' agtige omgivelser. 3 forskellige klippevaegge kunne det blive til, for vi skulle videre, og efter det var der erfaret, at klippeklatring faktisk er ret sjovt. Virkelig virkelig haardt, men dog noget vi begge snakker om at prove, under lidt mindre klippeagtige vaegge i DK. Fantastisk sjovt.
Vi havde egentlig to klatringer tilbage (saadan at vi havde 5 forskellige vaegge), men det var saa her at kombinationen af kajak og klatring aabenbart skulle ende ud i en storre oplevelse. For efter at have iagttaget vores instruktorer klatre op og fastgore vores reb, paa ganske imponerende vis, brod regnhelvede pludselig ud. Tordenvejret begyndte at buldre og lynene begyndte at flyve omkring os. I forbindelse med det skal det lige siges, at jeg aldrig har set nogen komme saa hurtigti op af en klippeside for, vores instruktorer floj op, for at faa rebene ned, klatrereb maa nemmerlig ikke blive vaade.
Naa, vi evakuerede til vores baad for torvejr. Vejret skulle desvaerre forblive i sin relativt daarlige stand resten af turen. Vi ankom til en Cat Ba Island kort efter uvejrets korte ophold, hvor vi overnattede under fine omstaendigheder, men desvaerre for os begge to med en forkolelse og for mit eget vedkommende en smule influenza.
Men men men, det skulle ikke vaere enden paa turen og paa dette indlaeg. Nae, vi skulle nemlig dagen efter modes kl. 7 til morgenmad for at komme afsted i god tid med baad. Men allerede her startet en lang raekke af ventetimer der skulle vise sig at blive mangedoblet. Da bussen endelig ankom, og vi kom til havnen hvor vi skulle sejle, maatte vi paent se paa mens vores guide diskuterede med de lokale myndigheder der simpelthen havde lukket for al udsejling fra havnen, pga. vores tidligere uvejr, som efter sigende skulle vaere en tyfon der ville ramme senere samme dag, paa vores destination. Derfor havde myndigheder lukket for havnen i Cat Ba til Halong City. Saa vi maatte paent vende om, men halvvejs til vores hotel, vendte bussen om igen tilbage til havnen af uransagelige aarsager. Blot for at vente paa, at vi igen korte til vores hotel. Her sorgede de dog godt for os, selvom en tyfon jo naeppe kan tages paa deres skuldre, saa var det rart med lidt omsorg (og frokost) fra dem. De havde dog fundet vores vej vaek fra oen. Tyfonen skulle ramme kl. 17, og klokken var paa dette tidspunkt ca. 13, derfor var det med en vis usikkerhed vi drog afsted mod en anden havn mere sydligt.
Vores bekymringer viste sig dog at vaere ganske unodige, for fra den havn gik det slag i slag til fastlandet, hvor vi endelig havnede i vores bus. Faa bekymringer havde vi dog undervejs, for det er sjaeldent at man ser et helt laguneblaat hav forvandles til en stor brun smore. Det saa ret faretruende ud. Men vi lob fra tyfonen med overlegen hastighed, saa vi var ikke engang nervose paa noget tidspunkt (eller?).
God tur. Mens resten af dagene skal spenderes her i Hanoi, med afslapning afslapning og mere afslapning. Det blir fantastisk. Jeg lover i ovrigt at der komme nogle billeder til dette indlaeg inden laenge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar